Et ungt fremmed menneske: Hej Thomas
Mig: Hej med dig, hvad hedder du?
Den unge person: Jeg hedder Vø.
Mig: Hej Vø, hvordan går det?
Vø: Det går skidt, jeg er stresset, angst og tænker på at skære i mig selv.
Mig: Aj, hvor dårligt. Hvorfor?
Vø: Der er mange årsager, hele seks faktisk.
Mig: Fortæl.
Vø: Den første årsag er følgende: Jeg føler, at jeg altid har mangler.
Mig: For mange eksaminer?
Vø: Nej, det er ikke det, for eksaminer er nærmest afslappende. Det er mere, at jeg hele tiden skal sætte mål og derefter måles på, hvor langt jeg er på målopfyldelsen. Jeg skal endda monitorere min egen målstyrings-proces. Det sker hver dag i hver lektion, og det er både i skole og gymnasium. Det startede for alvor omkring 2013, da jeg gik i 3. klasse. Jeg er aldrig fremragende nok, og skal hele tiden optimere mine præstationer og mig selv. Det tog lidt af omkring 2019, men ånden er stadigvæk intakt på en eller anden tavs måde. Jeg skal være uden mangler.
