Artikel

13.07.21

Premium

“Vi arbejder med en pragmatisk indstilling til kønnene”

Hvorfor er antallet af kvinder i kommunalpolitik blevet en sag for Institut for Menneskerettigheder, og hvordan kan instituttet definere målsætninger, som det ikke selv lever op til? Kontrast har talt med ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen.
Der er sket meget for kvinder i kommunalpolitik, siden de første blev valgt ind i 1909. Men det betyder ikke, at ligestillingen er i mål, mener ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen. (Montage: Stenløse Sogneråd fra Egedal Arkiv via Egedal Leksikon, pressefoto fra Institut for Menneskerettigheder).
Der er sket meget for kvinder i kommunalpolitik, siden de første blev valgt ind i 1909. Men det betyder ikke, at ligestillingen er i mål, mener ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen. (Montage: Stenløse Sogneråd fra Egedal Arkiv via Egedal Leksikon, pressefoto fra Institut for Menneskerettigheder).

I en nylig prognose om ligestilling i dansk kommunalpolitik anbefaler Institut for Menneskerettigheder partierne at opnå kønsfordelinger på mindst 40/60 blandt de valgte kandidater. Det kan partierne ifølge instituttet gøre ved at udvikle ligestillings- og mangfoldighedspolitikker samt anvende redskaber som måltal og fletteregler, hvor kønnene optræder skiftevis på valglister.

Men er den nuværende kønsfordeling i dansk kommunalpolitik udtryk for, at kvinder diskrimineres? Og er løsningen at diskriminere mænd? Kontrast har talt med Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, om det og meget andet.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

48

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab