Som så mange andre rejselystne danskere, har jeg lige været en tur i Syden. Og alt var godt: Vejret, maden, vinen, landskabet, stranden, kulturen, prisniveauet. Efter covidnedlukninger var det dejligt endelig at komme langt udenfor landets grænser igen. Jeg rejste alene og havde derfor rig mulighed for at opleve og iagttage. Men jeg havde også en forventning om at komme i snak med nogen, hvorfor jeg havde valgt et lille hotel med gode fælles faciliteter. Der hørtes forskellige sprog, og jeg er jo flersproget…
Jeg opdagede dog hurtigt at det sidste kunne være svært. Tagterrassen og patioen blev næsten ikke benyttet af andre end mig. De fleste andre gæster var sammen med nogen og havde opmærksomheden på disse. Forståeligt nok. En anden enlig kvinde på hotellet viste mig dog interesse og gav tips til udflugter. Men selv almindelig høflighed og smalltalk havde vanskelige kår. Det undrede mig således at de faste gæster til morgenmadsbuffeten, på nær nogle få, ikke hilste. Derudover var mobiltelefonen fast inventar ved næsten alle borde. Folk var fjerne i blikket, også når de sad overfor hinanden. De voksne skulle tjekke noget, og børn sad ofte med en mobil eller anden skærm, vel for at blive underholdt. Ligesom derhjemme, tænkte jeg.
