Kortbetalingsselskaberne VISA og Mastercard er begge i Top-30 over verdens rigeste selskaber. Danskerne er med til at finansiere det gilde betalingsgiganterne og deres ejere, holder hver eneste dag.
Det er helt unødvendigt. Ikke fordi deres betalingskortløsninger er meget dyrere end dankortbetalinger. De koster i samme størrelsesorden. Årsagen er, at vi har lovgivning, der modarbejder udbredelsen af betalinger som er omtrent 8.500 gange billigere end (dan)kortbetalinger.














