I årtier har vi dyrket naiviteten og troen på, at alle folkefærd ønskede at blive som os. Vi har med åbne arme taget imod folk i troen på, at de ville forkaste deres egen identitet og blive som os. Men integration er en løgn.
Vi har gjort os smertefulde og blodige kollektive erkendelser om, at sameksistens på tværs af identiteter nærmere er en feberdrøm, et mareridt, som vi nu skal vågne fra ved at tage ansvar for vores forfædres arv, og de generationer, som vil følge os.
Det er tid til en ny begyndelse, hvor den håbefulde forestilling om “stram udlændingepolitik” erstattes med det vitale “remigration”. Danmark er vores, og det er fremtiden også, hvis vi ønsker det.
Men det kræver handling, og en ny, modig tilgang til de kulturfremmede, som lever iblandt os.
