Det moderne menneske glider. Ikke gennem livet, men bort fra sammenhænge. Det bor i byer, det ikke elsker, arbejder i retninger, det ikke kender, og dyrker relationer, det ikke forpligter sig i.
Det bærer en selviscenesat identitet som rustning – men intet sprog for, hvad det betyder at være menneske i en bestemt tid, på et bestemt sted, født ind i et bestemt folk. Alt det kontekstbestemte, der giver et menneske begreb om, hvem det er, hvem det kan blive, og hvad meningen med det hele er.
Med andre ord har det moderne menneske en tendens til at flyde.
