Min mor er feminist. Når samtalerne falder på mænd, har hun for vane, halvt i spøg, halvt i alvor, at sige, at mænd bare bør holdes nede.
Jeg var ikke mere end et barn, da en venindes forældre gik fra hinanden, og jeg husker tydeligt, hvordan min mor tørt bemærkede, at man aldrig kunne stole på en mands kærlighed, at den sjældent var vedvarende, og at man derfor måtte møde sin fremtid med det i mente.
Måske er det netop derfor, det kom som et chok for hende, da jeg senere i livet endte som en konservativ kristen. En kristen, der tror på et naturligt hierarki mellem mand og kvinde, hvor manden er den naturligt udpegede leder. Min mor indser ikke, at hendes ideologier og verdenssyn udspringer af mandens brud med sin rolle som leder, en rolle, hun aldrig burde have overtaget.
Adam og Eva
Dette ligger langt fra, hvad man normalt forbinder med det danske verdenssyn, men her er logikken: I fortællingen om syndefaldet kaldte Gud først på Adam. Da mennesket blev straffet for synden, sagde Gud: “Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af træet.” Adam blev altså ikke blot kritiseret for at spise af træet, men også for at lytte til sin kvinde i stedet for at lede hende. Her fremhæves samtidig det naturlige hierarki mellem mand og kvinde.
Dette har været normen ikke kun i Danmark i tusinder af år, men i størstedelen af verden. Kvinder har haft en unik rolle, ledt af manden. Derfor er det ikke overraskende, at bevægelsen væk fra Gud også har ført til en bevægelse væk fra det naturlige hierarki mellem mænd og kvinder.
Eftersom feminismen i dag fylder så øredøvende meget kan det let komme til at se ud, som om bruddet med de naturlige roller mellem mand og kvinde først begyndte i nyere tid. Men i virkeligheden går denne bevægelse langt tilbage. Allerede i starten af Oplysningstiden begyndte liberale tænkere at stille spørgsmålstegn ved ægteskabets troskabsideal. Det var det første skridt i en udvikling, hvor mænd forlod deres rolle som ledere.
Sædelighedsfejden
Denne udvikling fortsatte i 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden i Danmark tydeligt illustrerede mænds moralske svigt. Offentlige debatter om mænds seksuelle umoral afslørede, at mange mænd ikke længere tog ansvar i ægteskabet eller for kvinderne omkring dem. I stedet blev kvinder ofte efterladt alene med konsekvenserne af mænds begær og uansvarlighed.
Sædelighedsfejden blev dermed et symptom på, at mænd havde forladt deres rolle, der skulle sikre både familie og samfunds stabilitet.
Her ville mange fremsætte skilsmissestatistikker, men selv før skilsmisse blev almindeligt accepteret, fandtes der utallige eksempler på enlige kvinder. Det var desværre langt fra usædvanligt, at mænd var utro eller forlod unge og udsatte kvinder, ofte efterladende dem med et barn, der skulle opdrages alene.
I sådanne situationer mistede kvinden både den økonomiske og den sociale støtte, som en ægtemand traditionelt repræsenterede. Hun blev derfor nødt til at træde ind i den rolle, manden havde forladt, ikke kun som forsørger, men også i den faderlige funktion. For de fleste var dette ikke et valg, men en absolut nødvendighed for at kunne overleve og sikre barnets opvækst. Dette kan være en væsentlig forklaring på, hvordan kvinder historisk gradvist har bevæget sig tættere på de mandlige forventninger og adfærdsmønstre.
Opvækst uden faderfigur
Konsekvenserne af dette var vidtrækkende. Børnene voksede ofte op uden en farfigur, hvilket påvirkede deres sociale rolle i samfundet, deres økonomiske muligheder og deres fremtidige familieliv. I et større perspektiv kan man forestille sig, at et samfund, hvor fædre gentagne gange svigter deres ansvar, også er et samfund, hvor kvinders tillid til mænds evne til at lede svækkes.
Resultatet bliver en dobbelt virkning: ikke blot mænd, der undviger lederskab, men også kvinder, der ikke længere kan eller vil lade sig lede.
Det er derfor vigtigt at huske, at generation efter generation af kvinder har oplevet svigt fra mænd, i form af utroskab, fravær og manglende ansvar. Dette skaber ikke kun en psykisk belastning for de enkelte kvinder, men også en grundlæggende hierarkisk forandring i hele den traditionelle familie.
Denne erfaring med mænd efterlader både et behov for og en afvigelse fra en ægtemand, fordi der samtidig eksisterer en grundlæggende mistillid til, om han kan være stabil og til stede. I familielivet fører det til, at mange moderne kvinder vælger selv at bære byrden af denne rolle.
Mandligt svigt gik forud for feminismen
Dette skaber et samfund og institutioner, hvor mænd i stigende grad bliver behandlet og beskrevet som værdiløse, fordi deres rolle er blevet overtaget. Samtidig tilsidesætter kvinder ubevidst deres naturlige moderlige funktion, fordi de føler sig tvunget til at kompensere for mandens fravær.
Resultatet bliver ofte, at den moderne kvinde gentager det samme mønster, hun har set hos sin mor. På denne måde videreføres et generationssvigt, hvor både moderskabet og faderskabet udhules. Dermed undermineres den traditionelle familie, som mister sin balance og stabilitet.
Og om det så må være en analyse baseret på en løs hypotese og erfaringer fra feministisk litteratur og argumenter, så kan feminismen forstås som en bevægelse, der opstod som en reaktion på mænds svigt. Når kvinder gennem generationer har oplevet, at mænd i deres nærmeste kreds svigtede deres ansvar, som ægtemænd, fædre eller samfundsledere, bliver spørgsmålet naturligt, hvordan skulle man kunne stole på, at en mand kan lede ens liv eller ens land?
Fra dette perspektiv kan feminismen forstås som et håb om en fremtid uden svigt. Et forsøg på at skabe et samfund, hvor kvinder ikke var afhængige af mænd, der ikke holdt deres løfter. For mange blev det en form for tilflugt og selvbeskyttelse.
Traditionelle mænd skubbes til side
Samtidig kan man dog argumentere for, at feminismen, især i dens mere radikale former, har haft den utilsigtede effekt, at de mænd, der faktisk ønskede at påtage sig lederskab og ansvar, i stigende grad blev skubbet til side. Dermed kan bevægelsen paradoksalt nok have forstærket problemet. I forsøget på at gøre kvinder uafhængige af mænd, blev det også sværere for mænd og kvinder at finde en god partner i hinanden.
Derfor er det vigtigt, at man som mand ikke falder i de fælder, som håbløse ofte gør, når de bliver pessimistiske mht. fremtiden. Der findes mange grupper, personer og bevægelser, som udnytter mænds sårbare situationer. Bevægelser som MGTOW og Incels består ofte af åndsforladte liberalister, hvis verdenssyn sjældent er bedre end feministernes.
De ønsker at ødelægge familien. Deres mål er, at mænd skal opnå de fysiske og materielle goder, som mange moderne mænd føler, de mangler. Dette risikerer dog at føre både mænd og kvinder længere ned i håbløshed, da mange mænd ikke har de ressourcer, der kræves for at have mange tilfældige forhold, og derfor vil fejle, hvilket betyder, at kvinder risikerer at blive svigtet endnu mere af svage mænd, der ikke leder, men kun udnytter dem. Derfor er det afgørende, at konservative mænd tager afstand fra sådanne bevægelser og i stedet søger ansvar, stabilitet og lederskab i deres forhold og familier.
Loyale mænd har gode udsigter
Det er måske fra disse bevægelser, du har hørt om 80/20-reglen, at 80 pct. af kvinder går efter 20 pct. af mænd. Men disse statistikker stammer primært fra datingapps, der fokuserer på kortvarige forhold. I virkeligheden har du ekstremt gode chancer, hvis du tilbyder kvinder noget, de virkelig værdsætter, loyalitet og langsigtet engagement.
Det er derfor utroligt vigtigt, at mænd bliver gift og gerne tidligt. Det er sundt for mænd at opleve det ansvar, en familie medfører. Men det er også vigtigt, at unge kvinder formes af deres mand og ikke af deres feministiske veninder. Kvinder er i høj grad påvirkelige over for deres omgangskreds og politiske holdninger. Derfor er det vigtigt, at deres nærmiljø består af en elskende og loyal mand samt veninder, der deler samme verdenssyn.
Ved at skabe en stærk familie kan man forme sin partner til at modstå den feministiske strømning og samtidig opfostre børn, der oplever tryghed hos en stærk og ledende far. Børn, som i fremtiden også kan være med til at skabe et stærkt og stabilt Danmark.
God, gennemsnitlig, dansk mand
Stærke mænd skaber stærke familier, og stærke familier skaber sunde børn, som skaber et godt Danmark. Men den nuværende elite ønsker ikke et stærkt folk, fordi et stærkt folk gør modstand.
Det, de i stedet skaber, er lydige og svage borgere uden evne til at lede eller skubbe tilbage. En stærk mand, der tager sin rolle som leder alvorligt, er derfor en trussel mod dem, der ikke ønsker Danmarks bedste.
Det bedste, du derfor kan gøre som den gennemsnitlige danske mand, er at være en god mand og en god far. Det har en verden til forskel.
Læs også
