I en analyse af wokeness sammenlignede Mike Bruun-Lander fænomenet med det Det Kommunistiske Manifests berømte spøgelse, der går gennem Europa. Dette fremmaner et uhyggeligt billede, men det havde måske virket endnu mere uhyggeligt i 2020, hvor en slags woke kulturrevolution væltede igennem alle aspekter af det amerikanske samfund.
Efter Trumps valgsejr i 2024 kan sammenligningen med et spøgelse til gengæld forstås ret konkret: Den folkelige og politiske opbakning til wokeness er svindende, men bevægelsen ser ud til at kunne blive holdt kunstigt på benene i kraft af de institutionelle magtbaser, den har infiltreret.
Så frygten er på retur, mange er lettede og fornemmer måske et pust af frisk luft efter valget, men mystifikationen over det woke spøgelse består. Hvad handlede det hele om? Hvad var det for et fænomen, der her ramte den vestlige verden, og som på et tidspunkt så ud til at være godt i gang med at vælte alle støttepillerne: ytringsfrihed, rationalisme, meritokrati?
Hvad var kernen i sagen, og hvad skal man vide for om muligt at forhindre den slags ideologiske amokløb i fremtiden?
