"Kroppen er en stor fornuft, en mangfoldighed med én mening, en krig og en fred, en flok og en hyrde. Din krops værktøj, min broder, er også din lille fornuft, den, du kalder ‘ånd’, et lille værk- og legetøj for din store fornuft.
‘Jeg’, siger du, og er stolt af det ord. Men det, der er større, vil du ikke tro på – din krop og dens store fornuft: den siger ikke jeg, men gør jeg. Bag dine tanker og følelser, min broder, står en mægtig hersker, en ukendt vismand – der hedder dit selv. I din krop bor han, din krop er han."
Disse ord stammer fra Friedrich Nietzsches Således talte Zarahustra (Det lille forlag, 1990, s. 30). Der er noget fremmed ved ordene, ligesom der er ved den antikke verden. Ikke blot fordi den er for længst forsvundet, men fordi den rummede en erfaring, vi har glemt at forstå.
