Forleden var jeg til en nær venindes bisættelse. Bettina var et af de varmeste, klogeste og mest trofaste mennesker, jeg har kendt. Fuld af liv, fuld af vid, fuld af mild humor.
Både jeg og mange andre kommer til at savne hende forfærdeligt.
Ud over at være et exceptionelt menneske, var Bettina Perregaard også en stor, original sprogforsker, der som få holdt den klassiske humanistiske fane højt i en tid, hvor universitetet ellers sejler direkte mod afgrunden under presset fra venstrepolitisk aktivisme og had til alle vestlige værdier.
