Det meste af mit liv har været indrammet af politik – ikke blot som et interessefelt, men som en hjemlig baggrundsmusik, der uundgåeligt formede min måde at forstå verden på.
Og måske netop derfor har det været en langsom og lettere smertefuld erkendelse, at politiske beslutninger sjældent løftes af viljekraft eller idealer, men af de incitamenter og hensyn, som ethvert menneske – også politikeren – er underlagt.
For bag facaden står de ikke som samfundets strategiske generaler, men som mennesker med ambitioner, følelser, begrænsninger, travlhed, embedsværkets lange skygger og en kalender, der mere minder om et logistisk overlevelsesspil end styringen af et moderne demokrati.
