Et gennemgående tema i Søren Krarups forfatterskab er refleksionen over det moderne, gudløse menneskes skæbne. Ligesom sin store inspirationskilde Søren Kierkegaard, frygter Krarup, at mennesket løsrevet fra Gud vil løbe løbsk som en hestevogn uden kusk og føre til en afsindig overmenneskehed, gaskamre, kommunisme og fangelejre.
En lignende forståelse af tidens nihilistiske menneske finder man hos forfatteren Karl Ove Knausgård. I sit forfatterskab beskæftiger han sig ofte med længslen efter at finde dybere mening i tilværelsen. Et sted skriver han om en af romankaraktererne, der ved synet af et renæssancemaleri, der afbilder den døde Kristus’ nedtagelse fra korset, slås af dette motiv og denne sandhed: Gud er død.
