Så var den gal igen på Danmarks Radio. Denne gang i forbindelse med tv-dokumentaren ”Grønlands hvide guld”, der viste sig at være så spækfyldt med tendentiøs aktivisme, at det fik Enhedslistens partiprogram til at ligne Højskolesangbogen. I dag er dokumentaren afpubliceret og den ansvarlige chefredaktør fyret.
Alligevel vokser og vokser skandalen for hver dag, der går. Senest har B.T. kunnet afsløre, at en ”racistisk” konsulent, der nægter at arbejde med eller forholde sig til hvide mennesker som andet end fæle undertrykkere, har arbejdet aktivt med på manuskriptet til en ny DR-dokumentar om slaveriet med titlen ”Slave af Danmark”. Atter er der altså lagt op, at DR bliver hængt til tørre, så det forslår.
Derfor giver det også mening at kigge lidt nøjere på dokumentaren som genre, og på den rolle den har spillet i hele woke-kampen. For grønlandsdokumentaren er ikke et enkeltstående tilfælde. Den er snarere del af et større mønster, som vi efterhånden begynder at kunne kortlægge på bagkanten af woke.
