Vestens demokratiske ånd lider af granatchok. Ikke alene må vi indse, at velstand ikke har formået at opløse de udemokratiske kræfter, vi har taget til os, men den har samtidig haft så stor indvirkning på dele af vores egen ungdom, at de til tider forfalder til sandhedsmonopol som om, vores demokratiske frihedsidealer stod op med solen.
Ved at reducerer de dybtgående årsager i Israel/Hamas konflikten, til en overfladisk Star Wars-fortælling, simplificerer de ikke alene det politiske felt, de trivialiserer reelt også de menneskelige lidelser på de forskellige sider af konflikten. Ethvert socialt medieopslag, som henviser til uskyldige på den ene side, uden de menneskelige omkostninger på den anden, har intet med humanisme at gøre, et element som oftest overses i den offentlige debat. Måske har vores egen sort/hvide fortælling om Anden Verdenskrig med tyskerne som skyldige og alle andre som uskyldige medvirket til, at vi ikke har lært vores yngre generation, om de komplekse sociale årsager i og bag enhver krig.
