Groft sagt

10.06.25

Fra menighedshus til moske

Hedder man Mohammed Rona, er medlem af Folketinget for Moderaterne og er født i Kabul, mener man ikke, at det er et problem, at danskerne bliver færre og indvandrerne flere.

Der er nu seks millioner indbyggere i Danmark. At der er blevet flere mennesker i landet, skyldes i det store og hele indvandring. Antallet at etniske danskere falder, og om en hel del år vil der kun være to millioner etniske danskere tilbage. Det er ikke et problem, synes, underligt nok, Mohammed Rona fra Moderaterne, som er født i Kabul i Afghanistan.

Indvandringen er forudsætning for vækst, for der bliver flere ældre, og dermed også flere ældre indvandrere, der skal passes af nye indvandrere. Der vil også ske en vækst i antallet af moskeer. Den rød-hvide landsbykirke vil blive erstattet af landsbymoskeen. Kirkerne vil forsvinde ligesom menighedshusene. Flere indvandrere betyder færre medlemmer af folkekirken.

Indvandringen er desuden forklaringen på, at dansk er ved at blive udskiftet med engelsk eller amerikansk. Det er derfor, at det selv i Ringkøbing hedder ”private banking” og i Middelfart hedder ”University College”. 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter