Civilisationer forsvinder sjældent med et brag. De forsvinder langsomt, næsten umærkeligt, indtil det en dag står klart, hvad der egentlig er forsvundet, før det er helt væk og kun dets fravær bevidner dets tidligere eksistens.
Danmark i 2050 kan være et sådant samfund. Ikke kollapset, ikke i åben konflikt, men gradvist fremmedgjort til et vakuum. Et land hvor institutioner stadig eksisterer, hvor økonomien stadig fungerer, hvor hverdagen fortsætter - men hvor det historiske fællesskab er blevet svagere, og hvor danskere i overvejende grad oplever sig selv som fremmede i deres eget land.
