Drabet i Hjallerup indgår allerede i tidens monomane kønsdiskussion. Det, at den 17-årige sigtede er en dreng, og den 13-årige en pige, har givet anledning til spekulationer i, om unge mænds hjerne er særligt disponeret for voldsom kriminalitet – herunder drab.
Ordet voldtægt er også blevet inddraget i sagen, idet den unge mand både er sigtet for voldtægt og mord på pigen, som han tidligere har været kæreste med. Selv har han nægtet sig skyldig i begge dele, men indrømmet vold med døden til følge.
Så tragisk hændelsen end er, skal man dog huske én ting: Mennesker begår kriminalitet. Det har de gjort til alle tider og det vil de sandsynligvis blive ved med. For vi rummer nu engang nogle sider langt inde i dybden af sjælen, som ikke er pæne; som er dyriske, voldelige, primitive. Følelsessiden, kan vi kalde den.
At mænd ligger højere i statistikken end kvinder, når det kommer til fysisk kriminalitet, er ikke underligt, da naturen har skabt dem kropsligt større og stærkere end os kvinder. Men det betyder ikke, at vi kvinder ikke rummer de samme grimme sider. De får typisk bare et andet udtryk, som ikke nødvendigvis er ret meget nydeligere.
Mindre kriminalitet end tidligere
Vi skal også huske en anden ting: De situationer, hvor de indre dæmoner får frit spil med det resultat, at andre mennesker lemlæstes eller dør, er uhyre få. Ja, faktisk sker der – som den rationelle, faktabaserede forskning har peget på – færre af den slags menneskeskabte ulykker end tidligere.
