Det er altid rart at have noget tilfælles med nogen. Især når det, man har tilfælles, egentlig føltes lidt pinligt at sige højt, hvis ikke man kan prale med at have åbenlyse medskyldige.
Siden sidst er min flyvefærdige, 18-årige søn rejst ud i verden på ubestemt tid og befinder sig, mens jeg skriver disse linjer, i en tuk-tuk i centrum af Bangkok (dem må man nemlig ryge i under kørslen) – og bedst som jeg gik og følte mig lidt underligt tom til mode, men ikke helt ville indrømme det, kunne jeg til min store lettelse konstatere, at jeg ikke er alene. Ved skæbnens magt er Berlingskes klummeskribent Sarah Iben Almbjerg sig nemlig i præcis samme situation og kunne søndag morgen berolige mig med, at den Via Dolorosa ligefrem har et navn: Empty Nest Syndrome.
Hurra! Jeg har fået en diagnose.
