Det slående ved den nuværende regeringsdannelse er ikke bare, hvor meget Lars Løkke Rasmussen fylder i forhandlingerne. Det slående er, hvor meget han fylder inde i hovederne på hele den politiske analyseklasse.
Min diagnose: Kommentariatet lider af et Stockholmsyndrom, når det gælder Lars Løkke. Så meget er de blevet knyttet til gidseltageren af deres egen parlamentariske forståelse, at de simpelthen ikke længere kan forestille sig dansk politik uden Lars Løkke som uundværligt omdrejningspunkt og taktstok.
