Kommentar

10.02.25

Premium

Mig i centrum

Kulturanmeldere er børn af deres tid. Selvhævdelsen og narcissismen trænger sig på i avisernes anmeldelser, hvor anmelderen selv ofte fylder mere end vurderingen af teaterstykkets, maleriets, bogens, filmens eller musikkens egne kvaliteter.

Det har vakt opsigt, at en teaterleder har taget til genmæle over en dårlig anmeldelse af en forestilling. Kan han tillade sig det? Er det ikke bare, fordi han ønsker gode anmeldelser, så han kan sælge flere billetter? Anmeldere har jo deres integritet, og de er i deres gode ret til at fælde deres dom i avisens spalter. 

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab