Kommentar

10/02/2025

Premium

Mig i centrum

Kulturanmeldere er børn af deres tid. Selvhævdelsen og narcissismen trænger sig på i avisernes anmeldelser, hvor anmelderen selv ofte fylder mere end vurderingen af teaterstykkets, maleriets, bogens, filmens eller musikkens egne kvaliteter.

Det har vakt opsigt, at en teaterleder har taget til genmæle over en dårlig anmeldelse af en forestilling. Kan han tillade sig det? Er det ikke bare, fordi han ønsker gode anmeldelser, så han kan sælge flere billetter? Anmeldere har jo deres integritet, og de er i deres gode ret til at fælde deres dom i avisens spalter. 

Denne artikel er forbeholdt abonnenter

Få fuld adgang til alle artikler ved at tegne et abonnement.

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

Pris per måned

55

prøv nu

Årlig betaling

Pris per år

550

prøv nu

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab