Denne uges overraskende nyhed var, at selv folketingspolitikere har skam i livet. Godt nok skal man trykke dem lidt på maven, før et sådant symptom opstår, men det er dog muligt, og det synes jeg er værd at dvæle ved et øjeblik.
I sidste uge blev vi alle begunstiget med den glade nyhed, at man nu ville indføre et nyt kørselsfradrag for folketingsmedlemmer - jfr. et sæt sirlige regler, som jeg skal undlade at kede nogen med her. Det var da dejligt, tænker den frihedsglade hjerne; hver gang man lemper en skat, bliver livet en lille smule sjovere, uanset hvor uanseeligt et aftryk, den måtte have eller hvor begrænset et antal borgere, den måtte omfatte.
Dernæst kunne man så begynde at læse det med småt, nemlig at politikerne allerede har fået omtalte fradrag, faktisk gennem mange år, og uden at der var lovhjemmel til det.
