Det er velkendt inden for forskning i de mindre hårde videnskaber som sociologi og psykologi, at det kniber med at sandsynliggøre og dokumentere de mange teorier, der er i omløb. Dette misforhold er mere alvorligt, end man måske skulle tro.
Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om spildte skattekroner til forskere, hvoraf mange ikke fortjener betegnelsen. Forskning inden for samfundsvidenskaberne er de seneste 60-70 år sivet både nedad og opad i det danske såvel som de vestlige samfund. Nedad til menigmand, fx med hensyn til familien, børnene, skilsmissers hyppighed og i forhold til holdninger i det hele taget. Opad i forhold til det politiske system, som har taget så mange af samfundsforskernes teorier til sig og iværksat dem som konkret politik med konsekvenser, positive som negative, for den brede befolkning.
