I søndags var der valg i Bulgarien. For ottende gang på kun fem år. Vinderen blev den tidligere præsident Rumen Radev og hans nystiftede EU-kritiske koalition ‘Progressivt Bulgarien’ som med omkring 130 ud af parlamentets 240 mandater ser ud til at kunne regere alene. Bulgarien har ikke været vidende til en valgsejr så stor siden 1997.
Hvordan har Radev og hans EU-kritiske koalition på rekordtid opnået en så enorm popularitet - og hvad siger valget om de bulgarske vælgere?
Mistillid
For at forstå Radevs sejr må vi forstå det system, han som premierminister træder ind i. Mistilliden i den bulgarske befolkning til staten er tårnhøj og ifølge Transparency International ligger Bulgarien da også fortsat i toppen, som et af de mest korrupte lande i EU.
Og siden 2020 har Bulgarien været fanget i en politisk krise uden ende. Valg efter valg har ikke ført til stabile regeringer, og parlamentet er igen og igen blevet opløst.
Rumen Radev, der er tidligere general, var fra 2017- januar 2026 præsident i Bulgarien. Præsidentembedet i Bulgarien er fortrinsvis ceremonielt og Rumen Radov blev derfor ikke på samme måde identificeret med det dysfunktionelle politiske system.
Lyn-entre på den politiske scene
I januar år trådte Rumen Radev tilbage som præsident og meddelte sit kandidatur til premierminisiterposten. Det startede nærmest en politisk lavine, hvor vælgerne i stigende tal bakkede op om det alternativ til de etablerede partier, de her fik stillet til rådighed.
Radev var under hele sin præsidentperiode en udtalt kritiker af de skiftende regeringer og den bulgarske elite bestående af oligarker og mafia, som han formulerer det.
Derudover er han ikke bange for at kritisere EU; han er blandt andet imod våbenleverancer til Ukraine og sanktioner mod Rusland - og han har et stort fokus på de stigende energi og fødevarepriser, der som resultat af den fortsatte krig i Ukraine har givet enorme økonomiske problemer for den almindelige bulgarer.
Hans udtalte kritik af både indenrigs- og udenrigspolitikken har gjort ham til en samlende lederfigur for utilfredsheden over for det upopulære politiske system i Bulgarien. Og nu har han vundet premierministerposten med et stort flertal.
EU og Bulgarien
Bulgariens EU-medlemskab har ikke haft samme positive effekt på levevilkårene som i mange af de andre øst- og centraleuropæiske lande. Siden optagelsen i 2007 har Bulgarien modtaget betydelige EU-midler, men på grund af blandt andet korruption oplever mange bulgarere, at pengene ikke fører til mærkbare forbedringer i hverdagen.
Forklaringen ligger ikke i manglen på finansiel støtte fra EU, men i, hvordan den er blevet omsat. Bulgarien gik ind i EU med svage institutioner og et retsvæsen præget af lav tillid. Og så har den udbredte korruption og politisk ustabilitet gentagne gange bremset reformer.
Dertil kommer, at mange unge og veluddannede bulgarere er rejst til andre EU-lande, hvilket har tømt arbejdsmarkedet for kvalificeret arbejdskraft. Resultatet er en økonomi, der ganske vist er vokset siden 2007, men stadig halter efter store dele af Østeuropa – og en befolkning, som kun i begrænset omfang mærker fordelene ved medlemskabet i deres dagligdag.
EU sender ikke på samme frekvens
Når Bruxelles taler om reformer, udvidelse, om fælles europæiske værdier og om at øge EU's indflydelse globalt, mødes det derfor med en reaktion i Bulgarien, der lyder: Gavner det os? Og for mange bulgarere er svaret nej.
Bulgarien er et af de fattigste lande i EU. Stigende energi- og fødevarepriser har gjort hverdagen i Bulgarien mærkbart dyrere - ifølge data fra Eurostat har inflationen i perioder været blandt de højeste i EU.
Når EU fører en kritisk linje over for Rusland, vurderes den i Bulgarien også ud fra dens konsekvenser: hvad betyder det for elregningen, for brændstofpriserne og for dagligvarerene?
I den kontekst vinder Rumen Radevs udtalelser og argumenter om Ukraine genklang hos den bulgarske vælger. Radev har i valgkampen lagt vægt på, at han ønsker dialog med Rusland fremfor eksalering og er kritisk over for EU’s håndtering af krigen i Ukraine.
Det placerer ham i direkte opposition til mange af de budskaber, der i dag dominerer i Bruxelles.
Et historisk forhold til Rusland
Det er også værd at nævne, at Bulgariens forhold til Rusland er tættere end nogle af dets andre østeuropæiske naboers. Bulgarien har eksempelvis den højeste opbakning til Vladimir Putin i befolkningen blandt EU's 27 medlemslande.
Ifølge Emilia Zankrina, professor i statskundskab ved Temple University i USA, er bulgarernes generelle skepsis overfor Vesten tæt forbundet med Bulgariens historiske forhold til Rusland. I et interview forklarer hun, at: “mange bulgarere fortsat opfatter Rusland som en befrier”.
Under den russisk-osmanniske krig i 1877-78 bidrog det russiske imperium til at befri Bulgarien fra næsten 500 års osmannisk herredømme. Den begivenhed er stadig central i landets historiske selvforståelse.
Under kommunismen var russisk sprog, kultur og uddannelse en integreret del af det bulgarske samfund, og mange familier har stadig direkte eller indirekte tilknytning til den periode. Dertil kommer de kulturelle og religiøse bånd.
Bulgarien og Rusland deler den ortodokse kristendom, og der findes stadig en følelse af kulturelt slægtskab særligt blandt ældre generationer. Ifølge en måling fra Gallup International Balkans, citeret af Bulgarian News Agency, er den ortodokse kirke en af de få institutioner i Bulgarien, der stadig nyder en folkelig opbakning.
Selvom krigen i Ukraine i begyndelsen af 2022 første til et fald i bulgarernes opbakning til Rusland og Putin, har konfliktens varighed på mere end fire år resulteret i, at flere af flere er vendt tilbage til deres oprindelige neutrale eller positive holdning til Rusland, fortæller Zankrina.
Skal EU-lederne være bekymrede?
Topledere i EU har været ude og lykkeønske Rumen Radev. Men det er nok mere af høflighed og af diplomatiske hensyn. Den østrigske socialdemokrat og medlem af Europa-Parlamentet Andreas Schieder sagde nok det, de fleste tænker: "EU har fået en ny putin-ven. Knap er Orban ude af døren, før den næste træder ind"
I de vestlige medier stille det samme spørgsmål: Er EU vidne til endnu et medlemsland på vej væk fra EU’s værdifællesskab og politik? Og flere medier peger på, at Bulgarien kan være på vej til at indtage rollen som intern systemkritiker i EU – en position, som Viktor Orbán og hans Ungarn hidtil har udfyldt.
Vi får se. Vigtigt er det at huske, at Rumen Radevs sejr ikke er et ideologisk opgør med Europa først og fremmest. Den er et opgør med en bulgarsk virkelighed, hvor staten ikke har evnet at levere hverken politisk stabilitet, velstand eller økonomisk tryghed til sine borgere.
I Bulgarien er EU blevet flettet sammen med en politisk elite, som mange borgere ikke har tillid til. Mistilliden til EU og EU's institutioner er den samme, som bulgarerne har til deres egne. Tilmed opleves EU som fjernt, bureaukratisk og teknokratisk.
Radev italesætter det tomrum skabt af mistillid, og så har han lovet at udfylde det.
Spørgsmålet er så nu, om han kan gøre mere end at kapitalisere på utilfredsheden. Kan han opbygge den bulgarske befolknings tillid til institutioner, skabe gennemsigtighed og levere den økonomiske forbedring, han har lovet? Det sidste bliver formentlig afgørende.
Læs også
