Når Donald Trump – eller den politiske strømning, han repræsenterer – omtaler Grønland, mener han ikke rigsfællesskab, historie eller kulturelle bånd. Han taler om geografi, råstoffer, militær tilstedeværelse og rivalisering med Kina og Rusland.
Grønland er i den optik ikke et folk eller et fællesskab. Det er her, mange danske politikere fejllæser situationen. De tror, at Trumps retorik er provokation, forhandlingsåbning eller personlig excentricitet.
Men i virkeligheden er den udtryk for en konsekvent amerikansk tradition: stormagter forhandler ikke om symboler, men om kontrol.
Grønland og USA
1946 – Købstilbud fra Truman: 100 millioner dollars i guld. Danmark siger nej.
1950’erne–1960’erne – Den kolde krig: USA placerer atomvåben og radarinstallationer på Grønland.
1968 – Thule-ulykken: Atombevæbnet bombefly styrter ned.
1970’erne–1980’erne – Stiltiende dominans: Danmark er juridisk værtsstat, men ikke strategisk aktør.
2009–2016 – Obama-administrationen: USA øger fokus på Arktis; direkte kontakt med Nuuk øges.
2019 – Trump: Offentlig udmelding om køb.
