Lad os begynde med slutningen. Slutningen er en meget pæn sløjfe, som man fristes til at tro, hun har haft i hovedet, før hun satte det første ord på papir. Sløjfen er et svar på bogens indledende spørgsmål om, hvorfor der overhovedet findes sommerfugle? Det gør der kun så længe, menneskets brug af naturen understøtter sommerfugles eksistens - og dermed biodiversiteten i bred forstand.
Sommerfugle er derfor lig med bæredygtighed. Korsgaard har med egne øjne erfaret den ”sandhed” som hun allerede besad på et teoretisk plan: Mennesket er på vej til at destruere kloden, og vi må og skal finde tilbage til en form for bæredygtighed. Sommerfuglen får dermed en skæbnesvanger symbolværdi.
