Der er noget vældig ironisk over, at det indvandringskompleks, som de politiske, industrielle og kulturelle eliter ignorerede risikoen ved i årtier, nu er blevet social hverdag i Sverige, Danmark, Norge og alle andre vesteuropæiske lande. I al den tid, eliterne brugte på at dræbe budbringerne, som de kaldte ”racister”, voksede de indvandringsrelaterede problemer sig større og dybere fra Ystad i syd til Kiruna i nord.
Indvandringskomplekset er såvel økonomisk som kulturelt og politisk og et logisk resultat af en løbende globalisering af velfærdsstaterne i løbet af de seneste 40-50 år. Hastigheden hvormed mennesker og skikke fra Mellemøsten og Nordafrika trængte op gennem Europa er ganske vist blevet nedsat lidt her og der (under stor politisk protest, virak og fordømmelse), men demografien fortsætter derudad som et tungtlastet godstog.
