Kontanthjælpen er tilbage på den politiske dagsorden. I juni indgik regeringen og et rødt flertal i Folketinget en aftale, der afskaffede kontanthjælpsloftet og går videre med idéen om at øremærke penge til børn i familier, der modtager kontanthjælp. Senest er der så kommet et borgerligt indspark fra tænketanken CEPOS.
Tænketankens notat bygger videre på forslagene til ændringer fra regeringens egen Ydelseskommission, der aflagde rapport i 2021. Det var, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS, en blandet buket:
“Det negative var, at det ville reducere gevinsten ved at gå fra kontanthjælp til fuldtidsjob. Det er et helt afgørende punkt, og her dumpede Ydelseskommissionen i sit forslag. Gevinsten ved et fuldtidsjob var reduceret fra godt 4.000 kroner til 2.200 kroner om måneden for en enlig med to børn,” siger han.
Nedenfor er CEPOS’ oversigt over forskellen mellem tænketankens aktuelle forslag, Ydelseskommissionens udspil og reglerne under VLAK-regeringen til 2019, hvad angår gevinsten ved at gå fra den høje kontanthjælpssats til beskæftigelse (den høje sats er den, man typisk vil modtage, medmindre man er ung eller kommet ind fra udlandet). Det har ikke været muligt at gennemregne effekterne af status quo med de nye justeringer af kontanthjælpen.
Hvis Ydelseskommissionens udspil var behæftet med en afgørende fejl, hvorfor så arbejde videre med den model? Fordi selve strukturen fungerer ifølge CEPOS.
“Den del af buketten, jeg rigtig godt kan lide, er, at man forenkler kontanthjælpssystemet væsentligt med Ydelseskommissionens forslag. Der var 29 lofter inden for kontanthjælpssystemet, som blev grundlæggende reduceret til to satser, en grundsats og en højere sats,” siger Mads Lundby Hansen.
