På de ukrainske hovedveje, i flere større byers forstæder og i luftrummet over Ukraine raser kampene med en uventet jævnbyrdighed mellem en på papiret massivt overlegen russisk overmagt og de ukrainske forsvarere. Endnu er det for tidligt at sige, hvem der vil ende som den største vinder – eller den mindst tabende – når kanonerne tier, og eventuelle fredsaftaler indgået.
Men én ting, som er blevet åbenlys på krigens første to uger, er, at ukrainerne har formået at etablere et knusende overherredømme i internettet memetiske rum, hvor humor, satire og ironi bliver operationaliseret i kampen om den offentlige mening.
Spiller det nogen rolle? Who knows. Tidligere har memes været tilskrevet varierende grad af indflydelse på eksempelvis Donald Trumps valgsejr i 2016, hvor særlig hans støtter med afsæt i boards som 4chan formåede at give hans kampagne en aura af edgy coolness, som man skulle lede længe efter i Hillary Clintons kampagne.
Mere tvivlsomt er det, om det holder den i øvrigt notorisk it-ukyndige Vladimir Putin vågen om natten, at ukrainerne er sjovere end russerne på internettet. Det er ikke desto mindre en markant del af kampen om den offentlige opinion, ikke mindst for de digitalt indfødte yngre generationer, som man for første gang ser udkæmpet i forlængelse af en større europæisk krig.
Så lad os prøve at se nærmere på nogle af de memes, som indtil videre har været markante udløbere af konflikten, og som har været med til at etablere ukrainerne som de markant sjovere og vakse underdogs mod et Kreml, der kommunikationsmæssigt fremstår anderledes dovent og dorsk.
I Putins fortælling er ukrainerne reduceret til en slags vildledte minirussere, der slet ikke har nogen selvstændig etnicitet eller historie og derfor rettelig bør vende hjem under Moskvas beskyttende vinger. Den ukrainske ambassade i London replicerede allerede inden krigen på denne påstand med en fremstilling af, hvad der foregik i Moskva, mens Kyiv var ved at blive et kulturelt og religiøst magtcentrum.
Tekst og årstal er godt nok inkluderet, men nærmest irrelevante. Kontrasten mellem den identiske moskovitiske skov og Kyivs knopskydende gyldne kupler fortæller visuelt overlegent den historie, som ukrainerne ønsker at kommunikere – uden alt for megen unødig hensyntagen til finere historiske nuancer.
“Sut min pik”
Krigshistorien er proppet med eksempler på soldater, der, konfronteret med overvældende modstand og tilbudt ærefuld overgivelse, svarede med et skældsord, inden de sætte sig til modværge mod overmagten. Den amerikanske brigadegeneral Anthony C. McAuliffe svarede blot “nuts” til tyskernes krav om overgivelse ved Bastogne i 1944. I 1676 skrev kosakker et mildest talt kulørt svar til sultanen i Istanbul, da han krævede deres underkastelse. Den begivenhed blev senere afbilledet på et ikonisk maleri, som vi vender tilbage til om lidt.
