Debat

Lad os justere det pædagogiske kompas

Forældre og skoler vil gerne indrette et børneliv, der er så komfortabelt som muligt. Men det rareste for børn er ikke altid det bedste, og misforståelser vil koste børnene dyrt senere. Det skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen, der er ny fast skribent på Kontrast.

Udgivet 01.10.21

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at store mængder lagkage og søde sager ikke er godt for børn. Det er rart for børnene at blive forkælet, men vi ved godt, at den ikke går til hverdag. Derfor vil ansvarlige forældre også sørge for, at børnenes hverdag er fyldt med kost, som først og fremmest er god for børnene.

Men når det kommer til vores børns mentale og sociale udvikling og de valg vi træffer i den forbindelse, er det åbenbart ikke så let at skelne mellem det gode og det rare. Der bliver i hvert fald tit truffet valg, som er mere mental lagkage end broccoli. 

Rigtig mange børn har mere eller mindre uhindret adgang til tablets, telefoner og streamingtjenester. Det er uden tvivl rart for børnene at kunne se, lige hvad de vil, når de vil. Det er øjeblikkelig tilfredsstillelse. Men er det også godt? En af de vigtigste evner, man kan tilegne sig som menneske, er evnen til at behovsudskyde. Det giver dig muligheden for at træffe langsigtede beslutninger som at studere eller investere eller for at spise sundere og mere veltilberedte måltider, bare for at nævne nogle få fordele. 

Men når børn lærer, at behov for underholdning skal opfyldes momentant, som det er tilfældet, når der er frit valg på alle hylder med indhold, så ryger evnen til at behovsudskyde. Og det har store konsekvenser senere i livet. 

Den uhæmmede adgang er ikke god for børnene, men mange forældre, jeg møder, og desværre også pædagoger, forsøger at fremstille den som god. Det er her, at det bliver farligt. Argumenterne er typisk, at børn har godt af at have mobiler og tablets til rådighed, fordi de skal lære om teknologi, at de kan bruge lærerige apps eller sågar stifte bekendtskab med fremmedsprog. På den måde forsøger de at få det rare til at også være det gode ved at tillægge det rare egenskaber, som tilsyneladende er gode. 

Men når man kradser i argumenternes overflade, så holder de ikke. Det at lære en tablet at kende kræver ikke flere timers daglig træning, de lærerige apps bliver ikke brugt, fordi de kræver en indsats, og fremmedsproget indhold skader børns sprogudvikling, mere end det gavner. Det svarer i virkeligheden til at forsvare den daglige weinerbasse med, at den skam er økologisk. Det lyder bedre, men det betyder ikke at den er sund.

Udfordringen er, at tendensen breder sig. Kontaktbogen er forsvundet til fordel for direkte kommunikation på AULA, så børnene ikke selv skal informere forældrene om, hvis de har trådt ved siden af. Børn skal ikke længere selv huske hverken idrætstøj, skema eller sedler, for tænk nu, hvis de glemte det. Børn behøver ikke lege med naboens børn, for vi fragter dem da gladeligt tværs over kommunen, for at de kan lege med lige det barn, de har lyst til den dag. Det skal frem for alt være rart for børnene, uanset om det også er godt. Med store konsekvenser for børnene til følge. 

Hvis børn ikke bryder sig om at blive mødt med krav og forventninger, fremstilles det som godt, at man forskåner børnene for disse potentielt nederlagsskabende situationer. Men krav og forventninger er en uundgåelig del af livet. Derfor er det forsømmelse af børnene ikke at ruste dem, fordi de kommer til at slå sig så meget hårdere, hvis de først møder udfordringer som voksne. Hvis børn ikke lærer at yde en indsats for at opnå det, de gerne vil, får de et chok, den dag en chef gør deres løn afhængig af en ydet indsats. Hvis børn ikke lærer at acceptere, at alting ikke altid bliver, lige som man vil det, bliver deres liv en parade af unødvendige nederlag.

Heldigvis er mange ting her i livet både gode og rare. Det er godt for barnet at blive talt med og til på en ordentlig og respektfuld måde, og det er også rart for barnet at blive mødt på denne måde af de voksne, der omgiver det. Det er også både godt og rart for børn at få lov til at lege og bruge deres krop og fantasi. Ligesom at blive trøstet, når man er ked af det. 

Og det er ikke skidt, at noget er rart. Man kan og bør også gøre sig meget umage for at gøre det gode rart. Men når man befinder sig over for et valg imellem det gode og rare, bør man vælge det gode. Børn har brug for, at vi træffer de gode beslutninger for dem, for de kan ikke selv overskue konsekvenserne af kun at vælge det rare.

Det er på høje tid, at vi får kalibreret det pædagogiske kompas. Politikerne skal stoppe med at umyndiggøre og curle børn ved at fjerne stenene på deres vej. De skal derimod sørge for, at der er rammer til, at børnene kan lære at håndtere de udfordringer de møder. Skolerne skal huske, at de skal gøre børnene klar til livet, og en væsentlig del af et godt liv er at tage ansvar for sig selv. Og forældrene skal huske, at de er deres børns forældre og ikke deres venner. Det betyder, at de har ansvaret for at børnene kommer godt i gang med livet.

Det er i virkeligheden enormt egoistisk, når man, for den gode stemnings skyld, navigerer efter det rare. Det kan godt være, at det i øjeblikket kan virke som en god idé, men de, der ender med regningen, er de børn, som er blevet mentalt fejlernæret af for meget lagkage og for få grøntsager.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter