Når staten fungerer som kunstens og kulturens mæcen, påvirker den uundgåeligt kunstens institutionelle logik igennem de værdier og selvforståelser, der præger de råd, udvalg og embedsværk, der fordeler midlerne.
Man kan kalde dette for statsstøttet statsstøtte. Det er i fordelingspartiernes favør, for den kreative klasse støtter staten og regeringen politisk, kulturelt og moralsk.














