Det er et voldsomt ord, kult. Og man skal passe vældig på med at bruge det uredeligt - for Radikale Venstre er jo indlysende ikke en kult i bogstavelig forstand.
Det er et politisk parti, ikke en sekt med kutteklædte ceremonier og total social isolation af apostater. Men nogle gange agerer politiske partier på kultiske måder. Ikke fordi medlemmerne er hjernevaskede i gængs forstand. Men fordi visse moralske reflekser bliver så stærke, at selvbilledet ikke længere kan korrigeres.
Er det dér, Det Radikale Venstre er havnet?
