Ifølge Jean-Jacques Rousseau er mennesket splittet mellem natur og kultur. I en dikotomi eksisterer menneskelige samfund derfor i en slags tvekamp mellem den rå og ærlige natur, der i mødet med menneskets bysamfund og dens kultur, korrumperer menneskets sande væren.
Denne dualisme definerer meget af vores fælles historie og forståelse af mennesket – som en tvekamp. Altså, en verden, hvor ting i udgangspunktet er modsætninger og derfor i opposition til hinanden. Her gælder også den biologisk fastlagte struktur om liv og død, om mand og kvinde. Mand-kvinde er ligesom andre binære begreber dybt nødvendige for vores forståelse af, hvad der er naturligt for vores idé om mennesket, hvad der er egentligt, og hvad der blot er flygtige menneskeskabte tilføjelser.
