Kvindens krise i mulighedernes tidsalder

Det begynder ikke med had. Det begynder med en desorientering. En glidende forskydning i det følelsesmæssige terræn, hvor landskaberne ikke længere stemmer med kortet. En moderne mand vågner op i et soveværelse, der ligner det, han faldt i søvn i - og alligevel ikke. Ikke fordi noget konkret fysisk har ændret sig, men fordi hans bevidsthed er begyndt at ane strukturer, der ikke længere er bærende. Han mærker fundamentet skride. Dette kommer ikke af vrede. Men af en mærkelig form for tomhed. Et nærvær, der ikke længere tager form, men kun funktion.