Forleden var jeg til koncert med mine gamle helte, punkrockerne fra Sort Sol. De kan stadig, de gamle, med deres støj, mørke og intensitet. Gensynet fik mig til at tænke på en af de vigtigste, formative erfaringer, jeg gjorde mig som ung.
Det var i gymnasietiden, jeg var vel en 16 år og havde netop fået øjnene og ørerne op for Sort sol og deres mesterværk, gennembrudspladen Flow My Firetear fra 1991. Min mor og far syntes, det var en sær interesse. Hvorfor lytte til noget så dystert, når man kan lytte til dejlige sange af Michael Learns to Rock.
