Man skulle ikke tro det, men faktisk nærer jeg et hemmeligt had, for ikke at sige: Jeg nærer en indgroet aversion mod de fleste af tidens klummeskribenter. Hvad i alverden er det dog for nogle selvbestaltede skrankepaver, mange af dem? Og hvad har de egentlig at have deres umådelige, megalomane bedrevidenhed i?
Ofte intet som helst. Skrive kan de såmænd heller ikke. Kun vælte ord ud på skærmen i en lind, ustoppelig strøm. (Her regner jeg naturligvis ingenlunde mig selv med!).
Kvinder, kvinder, kvinder
Især har jeg en ubændig modvilje mod Politikens klummeskribenter.
