Jeg sad en sen aften og læste Giuliano da Empolis Rovdyrenes tid. Min datter sov, huset var stille, og jeg var kommet til en passage om hans landsmand, forfatteren Curzio Malaparte (1898-1957), som i en bog fra 1931 nævner Trotskij, der under den russiske revolution valgte ikke at storme Vinterpaladset, men i stedet at overtage kraftværkerne.
Og dermed gav næring til billedet af den kommunistiske magtovertagelse som resultatet af en målrettet indsats og langt mindre blev til ved hjælp af en revolutionær massebevægelse.
Det slog mig, at der på samme måde heller ikke er nogen, der stormer paladset i dag. Paladset er i mellemtiden kommet til at hedde velfærdsstaten, og den forsvares ikke med taler eller reformer, men med udbetalinger. Magten ligger ikke i ideerne. Den ligger i infrastrukturen.
Og infrastrukturen hedder i dag din NemKonto.
