I en tid hvor masseindvandringen fortsætter, har jeg meget svært ved at tro på, at antallet af borgere, der lever i parallelsamfund, skulle være faldende, sådan som TV 2 beretter, men lad os se på hvordan det hænger sammen - hvis det da overhovedet hænger sammen.
Først skal vi have nogle definitioner på plads. Den liste, der tidligere hed ghettolisten, er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til Omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen Udsatte Boligområder.
Der er fem kriterier for at et boligområde kan komme på Parallelsamfundslisten. Et af de 5 kriterier er at boligområdet skal være på mindst 1000 personer. Alene der er der en lang række problematiske boligområder, der går fuldstændigt under radaren af den enkle årsag, at der er færre end 1000 beboere.
Man river ned, og tror problemet forsvinder
I det Udsatte Boligområde Vollsmose i Odense forsøger man at løse problemet ved at rive boliger ned og at flytte et stort antal beboere til andre boligområder. Cirka 1.000 gode boliger skal rives ned.
Sideløbende med det bygges der nye boliger i Vollsmose, der skal udbydes til salg til ressourcestærke velfungerende familier.
Jeg ved ikke lige, hvad man har forestillet sig. Havde man forestillet sig, at de problematiske beboere tænker: ”Nå dada. Nu er der flyttet nogle ressourcestærke familier ind i vores boligområde, så må vi hellere ændre adfærd.” Det er for naivt.
Jeg har også svært ved at forestille mig at ressourcestærke familier ligefrem står i kø for at købe en bolig i Vollsmose. Det indebærer blandt andet, at deres børn bliver henvist til de skoler i nærområdet, der i en helt særlig grad er præget af problemer med de såkaldt tosprogede børn.
Det ved vi erfaringsmæssigt, at kun de færreste forældre har lyst til.
Vollsmose-bebyggelsen er langt fra den eneste bebyggelse, hvor man forsøger at løse problemerne med parallelsamfund ved at rive boliger ned. Det gør man blandt andet på Motalavej i Korsør, hvor 164 boliger skal rives ned, og hvor den resterende del af bebyggelsen skal totalrenoveres. Et projekt til over en halv milliard kroner.
Danske pensionister smides ud
I boligforeningen Nøjsomhed i Helsingør, der består af Nordvej og Sydvej, er 100 familier blevet smidt ud af deres lejlighed. Lejlighederne er blevet tømt opgangsvis, således at både velfungerende familier og pensionister, der har boet i bebyggelsen i al den tid bebyggelsen har eksisteret, er blevet smidt ud af deres bolig.
Her er formålet helt tydeligt: ”Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør har tidligere været på ghettolisten, men er det ikke længere, da der nu bor under 1.000 mennesker. En række familier i Helsingør har nægtet at lade sig tvangsflytte fra boligområdet Nøjsomhed, der tidligere har været på ghettolisten (der i dag kaldes listen over parallelsamfund.)
Her er det Tåstrup og Tingbjerg: ”I Taastrupgaard bliver der fremover færre almene familieboliger som følge af ghettoloven. 107 boliger rives ned og 35 forsvinder ved sammenlægning af små boliger. Både i Taastrupgaard og Tingbjerg bygges nye private boliger.”
Her er det Kolding: ”92 renoverede lejligheder rives ned, fordi boligområde stod på ghettoliste.”
Listen over boligområder hvor gode boliger rives ned, og beboere bliver tvangsflyttet, er lang, men ”løsningen” med at rive boliger ned og/eller at tvangsflytte beboere er ikke nogen løsning overhovedet.
Det eneste man opnår, er at fordele problemet over et større geografisk område, dvs. skridt for skridt gøre Danmark til én stor ghetto.
