Det er nogle gange som om, jeg lever i to parallelle universer.
I det ene univers er min praktiske og konkrete virkelighed: familielivet og arbejdslivet på et dansk gymnasium. I det andet univers er der den offentlige debat om familielivet i Danmark og de unges liv.
I det praktiske univers er det meste godt, almindeligt, meningsfyldt og for det meste muntert. I det andet univers er både manden, familierne og ungdommen i dyb krise, og det hele er præget af mistrivsel og opløsning.
Det har længe undret mig, hvordan der kan være så store forskelle mellem de to oplevelser af virkeligheden, og jeg har flere gange tænkt, at jeg da må være heldig sådan at leve i en lille afsondret boble.
