I min studietid havde jeg en kammerat, der gik nogle andre veje end vi andre. Han gik efter alt, der var kuriøst. Det, han skrev, var en underlig blanding af filosofi og journalistik. Den kristne, franske filosof Maurice Clavel kaldte genren for ”transcendental journalistik”, en betegnelse Foucault tog til sig med begejstring.
Robert Walter Redeker hed min studiekammerat. Ofte hørte jeg kun med et halvt øre på hans historier, for jeg kunne sjældent afgøre, om det var sandt, hvad han sagde, eller om han fablede. ”Du spinnst wohl?” havde jeg lyst til at spørge på hans oprindelige modersmål.
