Når jeg her i sommer har turneret rundt med den københavnske Metro – en af de nyopfindelser, jeg trods alt synes giver mening – er jeg stødt på en reklame, som, ja, har stødt mig dybt.
Det gør jeg engang i mellem, altså støder på reklamer, som bare er ”for meget” – som når f.eks. mænd demonstrativt fører sig frem med skæg og neglelak i reklamer for barbergrej eller lignende.
Jeg har aldrig nogensinde før haft problemer med drags eller transpersoner eller andet i den dur. Endog blev jeg selv i min ungdom forvekslet med en drag, engang jeg var i New Orleans, fordi jeg – også på daværende tidspunkt – yndede at iklæde mig guld og glimmer og masser af billig bling-bling.
