Der findes øjeblikke i samtidens kulturdebatter, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt man overværer en seriøs ideologisk intervention eller blot endnu et symbolsk klovneri forklædt som politisk handling.
Den nylige tendens til at tildække nøgne kvindestatuer strikkede klæder er for nogle en kreativ kritik af kunsthistorisk objektivisering; for andre en illustration af, hvordan nyfeminismen har forvekslet deres offersøgning som symbolske markeringer med strukturel analyse.












