Har DR politisk slagside?
Det var spørgsmålet, da jeg gæstede P1’s program Divisionen i fredags, hvor jeg af og til er medvært. Det kom der en god diskussion ud af, hvor jeg selvfølgelig ene mand måtte forsvare mit synspunkt, som er, at det er hævet over enhver tvivl, at DR lever i en boble.
Efter mange års gang i DR kan jeg afsløre, hvad mange borgerlige mennesker kan se med egne øjne, nemlig, at DR’s nyhedsdækning, udenrigsdækning, kulturjournalistik, debat- og dokumentarudsendelser bliver til en i en progressiv boble, som jeg ville kalde kulturradikal, hvis dette begreb var alment kendt i dag.
Provinsiel med socialistisk twist
Det giver sikkert mere mening for flere at beskrive normkulturen i DR som københavnsk, politisk korrekt, forudsigelig, konform, forkælet, overfladisk, enslydende og selvbekræftende. Provinsiel – kan man også kalde den. Provinsiel med socialistisk twist. Journalistikken bliver derefter.
Mens DR bestyrtet spørger, hvorfor så mange i Vestjylland stemmer DF og Danmarksdemokraterne, falder det dem aldrig ind at spørge, hvorfor så mange københavnere stemmer Enhedslisten, Alternativet eller Frie Grønne.
Det er bare fedt. Eller spændende. Eller nyt. På samme måde i USA-dækningen. Altid: Hvorfor stemmer så mange på Trump? De må jo være sindssyge? Aldrig: Hvorfor stemte så mange på Biden?
Den ubevidste normkultur
Det er på denne ubevidste måde, at den normkultur, atmosfære og det gruppetilhørsforhold, der findes i DR, utvivlsomt ligger til venstre. Ikke kun når der er prøvevalg, og venstrefløjen vinder stort, men også – og vigtigere – når der udvælges historier og vinkler. Hver evig eneste dag.
Den venstreorienterede forforståelse sidder i paneler og vægge, du kan straks mærke den på gangene, i storrumskontorerne, i kantinen. Det er simpelthen sådan, DR-Byen trækker ilt ind og spyer CO2 ud. Det er sådan, journalisterne taler, mingler og omgår alverdens kompleksitet. Deres forudsigelige fortolkninger gør verden simpel og genkendelig. DR’s journalister er ikke røde, de har bare ret.
Venstreorienteringen er sjældent eksplicit, men netop indforstået. Journalisterne er ofte slet ikke bevidste om, at de tænker, reagerer og redigerer progressivt, ja, nogle af dem bliver sure, når man siger det til dem.
”Jeg er ikke rød lejesvend!” Eller: "Hvis du endelig vil vide det, har jeg hele mit liv stemt på de Radikale!"
Mig: "Kan du ikke se det selv?"
Venstreorienteringen sker helt af sig selv
Nej, DR's tusindtallige skare af journalister og redaktører er objektive – eller som det hedder – ”tilstræbt objektive”, og så er den potte ude. DR står, når de selv skal sige det, for det ypperste. Desuden tvinger ingen redaktør journalisterne til at være røde.
Det sidste er formentlig korrekt: Det er unødvendigt. Venstreorienteringen sker helt af sig selv.
Kommentatoren Eva Selsing satte ord på den tidstypiske journalistik, der foregår i DR, men sandelig også mange andre steder.
I et opslag på FB med afsæt i en artikel i Berlingske om en enkeltstående, herboende, velintegreret bosnier, der ikke bryder sig om Dansk Folkeparti, fordi ”hendes traumer fra flugten fra borgerkrigen i Bosnien vækkes til live, når Dansk Folkeparti taler om remigration”, skrev Selsing:
”Skal vi acceptere befolkningsudskiftningen, fordi der findes sådanne historier - og ignorere den kolossale evidens for den eksistentielle trussel mod Danmark og Vesten, som masseindvandringen er? Er det ærindet?”
De følger maven og flokken
Jeg tror ikke engang, at journalister tænker så langt. De fleste af dem følger maven og flokken. Det føles enormt godt i den midterste region at producere denne slags historier igen og igen. Behovet for at gøre det stiger faktisk med de tiltagende konsekvenser af årtiers hovedløse indvandring og multikulturalisme.
Især for de mest progressive i København & omegn, som har haft held med at holde den sociale virkelighed på behørig afstand.
Nu er Berlingske heldigvis et privat medie. Anderledes med DR.
Sagen er blot den, at hverken redaktører eller journalister i DR vil indrømme, at DR hælder mod venstre. Som i aldrig nogensinde. Ikke fordi de dækker over virkeligheden, men simpelthen fordi de slet ikke ser den.
Ord og kritik er spildt på dem. Dette leder mig over til, hvad der kan gøres.
Split DR op i mindre bidder
Kun én ting virker: Et kommende blåt flertal skal tage pengene fra DR, splitte mastodonten op i mindre public-service-enheder, der kan sælges til nye mediekonstellationer.
Kun en resolut sprængning af mastodonten i mindre enheder vil på længere sigt lære danskerne mere om verden i al sin kompleksitet, skabe større politisk diversitet i nyhedsdækningen og den offentlige samtale.
Det vil også gøre det nemmere for nye medier at etablere sig og overleve på det fri marked uden at blive slået hjem af en mastodont, der hvert eneste år modtager i omegnen af 4 mia. kr. og for længst har vænnet danskerne til, at nyheder, debat, radio og tv er ”gratis”.
DR er ikke gratis.
Prisen er, at den progressive DR-boble fortsætter med at hjernevaske sig selv, lyttere og seere til at tro, at der ikke er noget nyt under solen.
