Uanset SVM-regeringen valgte at afskaffe en kristen helligdag, som noget af det første den gjorde, så er Danmark altså formelt set stadigvæk et kristent land. Det er værd at have in mente, når man ser på regeringens lovforslag om at gøre det strafbart at behandle et religiøst skrift utilbørligt. Helle Birk har skrevet en kronik om det utilbørlige.
Har kristendommen været en katastrofe for kvinder, som debattøren Anne Kirstine Cramon påstår? Nej, siger professor i systematisk teologi Bo Kristian Holm.
Måske burde “provinsiel” ikke være et skældsord. I mindre byer kan man nemlig leve meningsfulde liv med konkrete fællesskaber, tid og kontakt med naturen, mener to forfattere, som har lagt storbyen bag sig.
Aktiv dødshjælp er af historiske og moralske grunde dybt betænkeligt, og egentlig burde spørgsmålet slet ikke blive stillet, skriver Kristian Ditlev Jensen.
Næstekærlighed er ikke et spørgsmål om velfærdsmodel eller udlændingepolitik, men finder sted i mødet med medmennesket. Det mener sognepræst Marie Høgh, som advarer om, at biskopper med flere opfører sig som farisæere ved at bruge kristendommen som middel til et politisk mål.
Morten Okkels genbesøger C.S. Lewis’ skrifter om den dæmoniske rådgiver Screwtape, der har fået sig en ny genoversættelse på dansk under titlen ‘Dæmoniske breve’. Tankevækkende, morsomt og stadig aktuelt, mener Kontrasts redaktionssekretær.
Jørgen Dalsgaard: Der er noget impotent over at håndtere åndelige strømninger i et sociologisk fugleperspektiv. Et vigtigt problem i at bruge troen som vejen til en bedre verden er blevet overset i den ellers interessante debat om kristendommens comeback i Vesten.
Lasse Birk Olesen mener, at chefredaktør Mikkel Andersson med flere undervurderer kristendommen og dens chance for nye sejre. Vi ser allerede nu nogle af de gnister, der kan bane vejen for genrejsningen, lyder det her i indlægget.
Mikkel Andersson: Flere borgerlige mener, at en genrejsning af Vesten kræver en styrkelse af kristendommen, og den har unægtelig haft afgørende betydning for vores kultur og civilisation. Men hvad er det, man forestiller sig, at der skal ske?
Den moderne kunst har så lidt at sige os i dag. Der er ingen åndelig længsel efter genfødelse, heller ikke af vores kultur. Den er nemlig syg i sin kerne og skal derfor smadres. Kluge går en anden vej. Han går tilbage, men dermed også frem. Han er en renæssancemaler, der ønsker en genfødelse af vores danske og europæiske kultur, skriver Kasper Støvring.
Vores demokrati er ved at blive oversvømmet af et liberalt menneskerettighedsregime, der sætter hensynet til individet over fællesskabet, nationen og folket. Det er på tide, vi lærer at dræne sumpen, mener Kasper Støvring.
