Jeg har lige set TV2’s præsentation af Enhedslistens EU-politik. Der var besøg af partiformanden Pelle Dragsted og af spidskandidaten Per Clausen. Journalisten fortalte med henvisning til partiets program, at partiet stadig på visse stræk er modstander af EU, men hun havde meget svært ved at få dette bekræftet af de to partisoldater. Tværtimod fik vi at vide, at EU skam skulle tage sig af endnu mere end blot ”det indre marked”, f.eks. klima og mindretalsrettigheder og andre ”kriser”, og at EU var en ramme og en kampplads osv.. Dragsted og Clausen lød med andre ord klart mere EU-positive, end det fremgår af partiets program.
Kort sagt: De to partifolk fremstod som glødende EU-tilhængere. Der var ingen interesse for partiets oprindelige EU-modstand. Tværtimod blev der snakket godt og grundigt udenom.
Undervejs sagde Dragsted, at Enhedslisten dermed adskilte sig fra den borgerlige EU-politik, som angiveligt kun skulle have økonomi, neo-liberalisme og økonomisk vækst i hovedet. Men det er forkert.
Her er nogle eksempler på aktuel borgerlig EU-kritik:
