Social Justice Studies øver betydelig indflydelse på jura, forskellige dele af samfundsvidenskaberne (dog ikke økonomi) og humaniora, og deres indflydelse ses nu også i de naturvidenskabelige forskningsmiljøer. Med Social Justice Studies (herefter SJS) tænker vi på forskningsfelter som kønsstudier, postkoloniale studier, kritisk raceteori, fedmestudier (”fat studies”), og queer teori. Meget af SJS er imidlertid slet og ret ikke-videnskabelig, og i visse tilfælde ligefrem anti-videnskabelig. Nogle gange siger fortalerne for SJS det selv.
Man kan derfor undre sig over, hvordan disse forskningsgrene kunne opstå og opnå indflydelse inden for universiteterne? I dette essay fremlægger vi nogle hypoteser til forklaring af denne ejendommelige udvikling.
