Debat

18.05.22

Premium

Social Justice Studies — hvorfor har de indflydelse?

To markante akademiske profiler kritiserer de identitetspolitiske social justice-studier, der fylder stadig mere i forskningsverdenen. En stor del af disse studier er ikke-videnskabelige eller direkte anti-videnskabelige og hører derfor ikke hjemme på universitetet, skriver Nicolai J. Foss og Torsten Skov.
Københavns Universitets hovedbygning (Foto: Mik Hartwell, Flickr - Creative Commons)
Københavns Universitets hovedbygning (Foto: Mik Hartwell, Flickr - Creative Commons)

Social Justice Studies øver betydelig indflydelse på jura, forskellige dele af samfundsvidenskaberne (dog ikke økonomi) og humaniora, og deres indflydelse ses nu også i de naturvidenskabelige forskningsmiljøer. Med Social Justice Studies (herefter SJS) tænker vi på forskningsfelter som kønsstudier, postkoloniale studier, kritisk raceteori, fedmestudier (”fat studies”), og queer teori. Meget af SJS er imidlertid slet og ret ikke-videnskabelig, og i visse tilfælde ligefrem anti-videnskabelig. Nogle gange siger fortalerne for SJS det selv.

Man kan derfor undre sig over, hvordan disse forskningsgrene kunne opstå og opnå indflydelse inden for universiteterne? I dette essay fremlægger vi nogle hypoteser til forklaring af denne ejendommelige udvikling. 

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

99

Afmeld når som helst

Engangsbetaling

948

Abonnementet fornyes automatisk

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen