Når nogen i dag kan hævde, at religionskritik, når den retter sig imod islam, bliver til islamofobi, og i videre konsekvens racisme, skyldes det dygtigt propagandaarbejde i FN fra de lande, som er samlet i OIC, Organization of Islamic Cooperation. Det er påvist med tilsvarende dygtighed af færøske Heini i Skorini i bogen Kampen om ytringsfriheden (Gad, 2023).
Det kan være en god idé lige at google de lande, som er medlem af OIC – sådan som Søren Pape rådede folk til. At nævne alle 57 her ville blive for pladskrævende. Men her er et repræsentativt udvalg: Afghanistan, Algeriet, Aserbajdsjan, Brunei, De forenede arabiske Emirater, Irak, Iran, Libyen, Nigeria, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Somalia, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Yemen, Ægypten. Ikke just lande, som vi, for at benytte en kendt vending, plejer at sammenligne os med. Men det skal vi åbenbart til…
Skorini fremhæver, at OIC ikke er en international organisation som Den Afrikanske Union eller Den Arabiske Liga. OIC ”forstår og promoverer sig selv som en religiøs organisation, hvor islam er eneste fællesnævner.” Det er noget nyt.
