Der er de før-revolutionære, dem, man bagefter ser som forvarsler om de revolutionære, og der er de kontrarevolutionære. Men hvad med dem, der hverken er før eller for eller imod? Hvad med dem, der kommer bagefter og besinder sig på revolutionen som erfaring?
Sådan en efterrevolutionær er Auguste Comte. Han er senere hen blevet nærmest latterliggjort. Sådan står han symbolsk nok den dag i dag på Sorbonnepladsen med sin statue, som duerne skider på. Hvorfor vil fremgå om lidt.
Comte fik sin uddannelse på Polyteknisk Læreanstalt i Paris, og det filosofiske system, han senere udvikler, er da også et imponerende stykke bygningskunst, egnet til at gøre enhver ingeniør misundelig. Men som altid skal man se mindre på filosoffens systembygning end på tanken i den, som kan være god nok.
