I disse år præges den offentlige debat af en stigende politisk polarisering, af kulturkamp og også af mere følelsesladede holdninger, hvilket valgkampen også med al ønskelig tydelighed viste og som vi har skrevet om tidligere her på Kontrast.
Det er egentlig ikke nogen nyhed, at vores følelser styrer vores politiske holdninger. Det er velbeskrevet, og vi ved det alle intuitivt, fordi vi mere eller mindre identificerer os med en specifik politisk gruppering, hvilket også er årsagen til, at jeg skriver nærværende kommentar som reaktion på professor Lene Aarøes forskningsprojekt på Århus Universitet.
Aarøe modtog Holst Knudsens forskertalentpris i 2025. Hun forsker tværdisciplinært i politisk holdningsdannelse, og hun har sat sig for at undersøge, hvordan vores følelser og også vores biologiske dispositioner former vores politiske holdninger - og det sidste er til gengæld nyt.
