Selvom jeg kender mange, der stemmer til venstre for midten, men heller ikke er til woke, er det alligevel slående, hvor ofte venstrefløjen fremstiller sig selv som sammenhængende, moralsk konsekvent og historisk bevidst. Dette til trods for, at mange af deres politiske argumenter hviler på indre spændinger, paradokser og fundamentale selvmodsigelser.
Modsigelserne er ikke undtagelsen – de er blevet normen.












