Der findes næppe noget mere dansk end H.C. Andersen og hans kanoniserede eventyr om blandt andet livets magi, samfundets institutioner og kampen mellem det gode og det onde. Hvem kender ikke historien om Klods-Hans, prinsessen på ærten og ikke mindst Den grimme ælling fra 1843 om den stakkels udsatte outsider i andegården, der vokser op som den smukkeste svane af dem alle.
Det er en fortælling, der ikke alene er så fortryllende, men også noget så dansk, at den de sidste mange år har været taget som gidsel i fortællingen om integrationen i Danmark. Problemet er blot den, af de færreste efterkommere er født som udsatte individer i en andegård.
